To uger under sydens sol
Jeg er lige blevet færdig med min praktikstilling. Selvom det har været nogle gode seks måneder, er jeg også glad for, at det nu er færdigt, og at jeg skal videre. Men inden jeg skal starte i skole igen, skal jeg lige have lidt ferie. Derfor har min kæreste og jeg bestilt to ugers ferie til Gran Canaria. Det bliver simpelthen så skønt, bare at kunne ligge i solen i fjorten dage, uden at skulle lave noget som helst, eller tænke på noget som helst. Jeg glæder mig som et lille barn, til vi skal afsted i næste uge. Så er der virkelig bare dømt ferie for alle pengene til os begge to, skønt.