Jeres servere SKAL køre 24/7
Det er svært at forestille sig en eneste virksomhed eller forretning der ikke er afhængige af en stabil og kontinuerlig it drift. Derfor er man også nødt til at investere i at holde denne sikker på alle måder og en del af denne sikkerhed handler om at sørge for et godt og pålideligt nødstrømsanlæg som hele tiden er klar til at tage over, når den almindelige strømforsyning af en eller anden årsag svigter. Dette gælder som sagt enhver butik der tager mod Dankort og det gør alle vel i dag, men man skal jo også kunne betjene sit kasseapparat og stregkodelæser med mere. og derfor skal man som minimum have et UPS-Anlæg, der kan holde disse ting i drift i den tid man vurderer er nødvendigt. Man skal ikke være for optimistisk når man dimensionerer sit UPS-Anlæg, for man får hele tiden flere og flere apparater der er kritiske og strømmen kan jo være væk længere end man har forestillet sig, og det er DYRT at lade forretningen stå stille.
Stil krav til jeres Nødstrømsanlæg
Der er mange krav der skal opfyldes når man designer et Nødstrømsanlæg, men der skal altid være et UPS-Anlæg der er dimensioneret så det kan holde alle de kritiske systemer i luften, uden at man som bruger lægger mærke til at strømmen forsvinder. Men der skal også være generatorer der automatisk slår til med det samme de registrerer at strømmen forsvinder, for et UPS Anlæg er basalt set bare et stort batteri og det løber jo tør på et tidspunkt, mens generatorer er maskiner der leverer en kontinuerlig produktion af strøm, så længe der er brændstof på dem.
Der bør være redundans så mange steder i systemet som overhovedet muligt, både fordi der kan være ting der går i stykker når de kører, eller måske starter generatoren slet ikke op. Men der skal også være redundans, for at man kan servicere og opgradere de enkelte enheder mens de passer deres opgaver.