Børn og brunt læder
Da vi flyttede ind i vores nuværende hus for 7 år siden, havde min mand og jeg kun en gammel hjørnesofa og et par hvilestole som jeg engang har arvet fra mine forældre. På trods af at vi begge gerne ville have en ny lækker hjørnesofa med matchende hvilestole, besluttede vi at vente fordi vi på det tidspunkt havde to små børn. Jeg har altid drømt om en stor og komfortabel sofa i brunt læder som den her på billedet, men fedtfingre, babygylp og brunt læder harmonerer dårligt.
Nu er børnene imidlertid blevet så store, at vi igen er begyndt at tale om ny sofa. Vi ville allerhelst have en hjørnesofa og to hvilestole ligesom det vi har nu, da det passer godt ind i vores stues indretning. Vi ville dog gerne have en sofa der var en del mere flyder-agtig end den vi har nu. Vi har altså ledt efter en sofa med store bløde hynder, blødt betræk og ikke mindst en sofa og et par hvilestole med rigtig god siddekomfort.
Sofa-shopping
Sidste weekend var det endelig tid og vi tog ind i en Sofa butik i en lidt større by, som vi havde hørt meget godt om. Det var fuldt fortjent at butikken havde sådan et godt ry. Det var en utrolig venlig og hjælpsom ekspedient vi blev mødt af, og jeg synes bestemt at vi fik den professionelle hjælp vi skulle have. Det er rigtig rart at man ikke kun vælger ud fra ens egen ønsker og ideer om den perfekte sofa, men også for nogle indputs fra en professionel, der arbejder med sofaer og lænestole o.lign. til daglig. Det vil jeg anbefale alle at gøre.