Lokale fødevarercheck75x75

Arbejdet med flere lokale fødevarer i Ängelholms kommunale køkkener startede i miljøregi i forbindelse med et fokus på at mindske CO2 udledningen ved varetransport.

Distributionscentral

Centralt i de sydsvenske kommuners strategi for at få adgang til flere lokale fødevarer er en distributionscentral, som er varelager for ikke kun fødevarer, men også andre basale varer, kommunen har brug for. Det kan være papir, bøger mm.

Distributionscentralen betyder, at de lokale producenter ikke skal køre til hvert enkelt køkken, men kan levere til mange køkkener et centralt sted. I distributionscentralen organiseres varerne, så de forskellige køkkener/institutioner får leveret fødevarer samtidig med fx kontorartikler. Herved spares der på transporten, ligesom de små leverandører ikke skal tænke på den omfattende opgave, logistikken ellers ville være.

Bestillingssystem
I forlængelse af distributionscentralerne er der et samlende online bestillingssite, hvor samtlige leverandørers varer fremgår. Det betyder, at køkkenerne kun skal gå ind på en hjemmeside uanset hvilke varer, de ønsker at bestille.