check75x75

Samarbejdet har været den væsentligste drivkraft

På Bornholm har Borgmester Winni Grosbølls personlige engagement og den brede politiske opbakning været en væsentlig faktor for projektet.

”Bright Green Island” blev konkret

Den politiske opbakning og det faktum, at brandingstrategien Bright Green Island, som nok var en smule abstrakt for nogle, fik et mere jordnært udtryk gennem økologien og arbejdet med de lokale varer og de lokale køkkener, gjorde det nemmere for øens embedsværk at kommunikere de fælles mål.

God dialog og tværfagligt indblik er vejen frem

Bornholms Regionskommunes medarbejdere har haft en særdeles god dialog med Bornholms Landbrug; juristerne har mødt producenterne, detailleddet og køkkenerne og gennem adskillige relationsskabende møder har de udviklet et fælles sprog. Det har været særligt afgørende, at deltagerne i processen har været vedholdende, tålmodige, nysgerrige og udfordringsparate.

Forståelsen for hinandens arbejdsområder og målsætninger er nemlig alfa og omega i arbejdet med at lave det bedst mulige udbud, der giver plads til økologi og lokalt producerede varer i indkøbsaftalen.